Om os

Historien om Nordhavn 32

I det sidste halve århundrede har Restaurant Snekken været beliggende på denne adresse. I vind og blæst har den stået sin test. I det nye år har der været ønske om at skifte vind i sejlene, og derfor er Fadi fra Café Oskar blevet inddraget i stedet og dets historie. Han er sprunget til, har overtaget den historiske restaurant og har givet den nyt liv.

Hele restauranten er blevet gennem-renoveret fra top til tå og har fået helt nye rammer. Vi har arbejdet hårdt siden februar for at kunne åbne op for vores nye restaurant, som skal danne glæde og gode oplevelser mange år frem i dejlige Vordingborg.

I køkkenet rumsterer vores nye køkkenchef Benjamin, som har været landet rundt bogstavelig talt. Fra Molskroen i Ebeltoft, til tidligere Restaurant Babette. Derefter helt op nord til Ruths Hotel i Skagen, og senest ved Restaurant Jordnær i Gentofte.

Fadi og Benjamin mødtes første gang på Restaurant Babette tilbage i 2019 og blev hurtigt glade for hinanden. Det har åbenbaret sig til at de er gået sammen om deres nye restaurant i hjertet af Vordingborg.

Det er ønsket at kunne tilbyde både finere madlavning og samtidig kunne rumme større arrangementer i det flotte lokale. I starten vil der være plads til omkring 60-70 gæster, og når terrassen inddrages til at blive ét med indendørsområdet, når vi op på plads til omkring 120 gæster.

For at markere nye tider, har vi valgt at skifte navn, og vi er landet på vores nye navn Nordhavn 32

Vi glæder os til at tage imod jer.

Velkommen til Restaurant Nordhavn 32.

Kontakt

Åbningstider

Frokost 12 (- 15)
Torsdag, Fredag og Lørdag

Aften 18 (- 21)
Tirsdag til Lørdag

© 2026 Nordhavn 32 · Alle rettigheder forbeholdes

CVRnr: 43681591